Alle foreninger i KU.BE kan afprøve ideer i det nye rum på tredje sal
Open Call: Er jeres forening i KU.BE, og har I en god idé? Så prøv den af i KU.BE Lab!

Nu har vi åbnet op for vores nye lokale KU.BE Lab på tredje sal – et fleksibelt rum med plads til eksperimenter, kreative indfald og mindre arrangementer.

Aktiviteterne i KU.BE Lab skabes af KU.BEs brugere, som lader sig inspirere af KU.BEs rum og kreerer nye aktiviteter og muligheder, vi ikke så komme.

Vi udbyder nu nogle timeslots som open call, hvor foreninger i huset kan byde ind på tiderne med nogle nye projekter, aktiviteter eller træning, som I ellers ikke har tid, rum eller mulighed for at afprøve.

Med sine 69 kvadratmeter er det det perfekte rum til at prøve sine ideer af – uden at tage den helt store risiko. Vi ser på KU.BE Lab som en form for laboratorium, som står til rådighed for selvorganiserede aktiviteter, arrangementer og eksperimenter. Og vi tager med særligt åbne arme imod involverende tværgående projekter og åbne aktiviteter frem for lukkede døre.
 

Tiderne til udbud er:
Onsdag 07. oktober kl. 10 – 21
Onsdag 21. oktober kl. 10 – 21
Fredag 06. november kl. 10 – 21
Lørdag 07. november kl. 10 – 21
Søndag 08. november kl. 10 – 15

I vælger selv, hvor mange af tiderne, I ønsker at byde ind på, og om I ønsker at bruge hele den tildelte tid.


Open Call: Sådan gør I
Skriv en kort projektbeskrivelse af, hvad du ønsker at bruge rummet til, og i hvilket timeslot, til booking.lab@frederiksberg.dk. Bookingen er først gældende, når du har fået en bekræftelse på mail. Er der flere foreninger, der byder ind på samme tidsrum, bliver valget truffet baseret på projektbeskrivelserne. Vi behandler ønskerne løbende.

Rummet vil, efterhånden som vi ser, hvad det bliver brugt til, spejle dette i sit inventar. Til at begynde med indeholder rummet højtaler, projektor, to konferenceborde og 25 stole som standard. Har I behov ud over dette, må I gerne skrive dette ind i jeres projektbeskrivelse.

Læs mere om og se billeder af KU.BE Lab her: https://kube.frederiksberg.dk/kube-lab-0

 

Retningslinjer for lån af lokalet

- Lokalet står kun til rådighed i det aftalte tidsrum, og du skal have forladt lokalet ved sluttidspunktet.

- I skal have forladt KU.BE på det angivne tidspunkt i kontrakten, hvis låneperioden er identisk med den officielle lukketid, som er hverdage kl. 21:00, lørdage kl. 20:00 og søndage kl. 15:00.

- Lokalet er kun tilgængelig i KU.BEs åbningstid: mandag til fredag 09.00 – 21.00, lørdag 10.00 – 20.00 og søndag 10.00 – 15.00, og du vil ikke have adgang til KU.BE uden for åbningstiden.

- Ved ankomst er I forpligtet til at henvende jer i KU.BEs frontdesk for at melde ankomst og få nøgle til rummet.

- Alle for KU.BE gældende brand – og flugtvejsplaner skal overholdes, og anvisninger fra personalet til enhver tid følges.

- Rummet har en max kapacitet på 40 pers., og lejer er forpligtet til at dette overholdes.

- Lokalet stilles til rådighed med en standardopstilling af borde og stole, samt med et fast inventar.

- Lejer skal selv stille op i lokalet og skal medberegne tid til opstilling i den totale tidsrum af brugen af lokalet.

- Lejer skal efterlade lokalet med standard opstilling (samme stand som ved ankomst)

- KU.BE har indgået aftale med KODA, og afholder således alle KODA-afgifter.

- Ønskes der forplejning, kan dette aftales med vores forpagter GLAD Mad.

- Man kan ikke booke KU.BE Lab til fødselsdage, jubilæer og andre private fejringer/sociale arrangementer.