KU.BE Lab er et fleksibelt rum med plads til eksperimenter, kreative indfald og mindre arrangementer.

KU.BE Lab er et fleksibelt rum på tredje sal i KU.BE, hvor aktiviteterne skabes af dig og andre brugere.

Mindre yogahold? Miniseminarer? Skuespil-workshops? Teambuilding? Filosofisk læseklub? Debataften? Intimkoncert? Foredrag? En lille kunstinstallation? Hæklekonkurrencer? Der er plads til det hele.

Som et laboratorium står KU.BE Lab til rådighed for selvorganiserede aktiviteter, arrangementer og eksperimenter, og med sine 69 kvadratmeter er det det perfekte rum til at prøve sine ideer af.

Hvem kan leje KU.BE Lab?
Alle borgere, foreninger, virksomheder og organisationer på Frederiksberg, der mangler et lokale til at afprøve deres nye projekt eller til at rumme deres aktivitet, arrangement eller møde, kan leje KU.BE Lab.

Alle bookinger skal ske via skema på vores hjemmeside. 

Priser for leje af KU.BE Lab
Arrangementer, der er åbne for offentligheden: 200,- dkk pr. time.
Arrangementer, der er lukkede (fx. møder og generalforsamlinger): 300,- dkk pr. time.

Spørgsmål om KU.BE Lab?
Skriv til projektleder Mira Nadina Mertens på mime06@frederiksberg.dk