Louise Dalsgaard og Martin Wittrup Enggaard: Fældet af DNA - nye spor i gamle drabssager

Foredrag
En gerningsmand kan gemme sig i årtier – men ikke for evigt. Oplev hvordan moderne DNA-teknologi genåbner gamle drabssager og afslører sandheden.

Hvor længe kan man undslippe et drab? Svaret er: måske ikke længere.

Drabsefterforsker Martin Wittrup Enggaard og journalist Louise Dalsgaard tager dig med ind i nogle af de mest opsigtsvækkende drabssager, hvor nye DNA-metoder har vendt efterforskningen på hovedet. Sager, der i årevis virkede umulige at opklare, men hvor små, næsten usynlige spor pludselig blev afgørende.

Du kommer tæt på virkelige historier – blandt andet drabet på Hanne With i 1989 – og får indblik i, hvordan efterforskere arbejder målrettet med såkaldte “cold cases”.

Glæd dig til en aften, hvor du vil gå hjem med:

  • Spændende indblik i virkelige drabssager
  • Viden om, hvordan DNA kan afsløre gerningsmænd årtier senere
  • Perspektiver på fremtidens efterforskning
  • Forståelse for arbejdet bag opklaringen

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til sidst.

Louise Dalsgaard (f. 1988)
Er uddannet kandidat i Journalistik fra Roskilde Universitet. Ansat som journalist og retsanalytiker hos Danmarks Radio (DR), hvor hun har kriminalstoffet som arbejdsområde.

Hun er blevet tildelt Publicistklubbens Talentpris i 2024 for sit arbejde, ligesom hun i 2025 var nomineret til Cavling-prisen sammen med to journalister fra Berlingske for afdækningen af den såkaldte Samsam-sag.

Martin Wittrup Enggaard (f. 1985)
Ansat i Københavns Politi siden 2008. Fra 2012 som efterforsker og siden 2014 i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet med drabs-området, sagsstyring, DNA og ‘cold cases’ som speciale.

I juni 2022 fremsatte han et borgerforslag med titlen “Dansk Politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet”.

Borgerforslaget fik hurtigt over 50.000 støtter og er nu vedtaget i Folketinget.

Link til borgerforslag: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-11761

Bogudgivelse
Louise Dalsgaard og Martin Wittrup Enggaard har sammen skrevet bogen Fældet af DNA, udgivet på Politikens Forlag, 2026.

 

 

 

 

 

 

 

Type
Foredrag
Dato og tidspunkt
Torsdag 29. oktober 2026
Kl. 19:00
Sted
Performance
Pris
200,- DKK