DM i sport stacking 2026

Turnering
Fuld fart på hænderne: DM i sport stacking indtager KU.BE

Danmarks hurtigste hænder mødes i KU.BE, når DM i sport stacking løber af stablen den 14. og 15. november 2026.

75 deltagere fra 10 forskellige nationaliteter er tilmeldt årets mesterskab. Publikum kan se frem til intense dyster om danmarksmesterskaberne, når landets hurtigste piger, drenge, kvinder og mænd konkurrerer om medaljer og mesterskabstitler.

Også en række af Europas bedste stackere deltager og udfordrer de danske favoritter. Der konkurreres både individuelt, i double og på hold, og programmet byder blandt andet på stafetkonkurrencer og den publikumsvenlige knock-out-konkurrence Stackout.

Sport stacking er en tempofyldt sport, hvor deltagerne stabler og nedtager særlige kopper i faste formationer på tid. Det kræver hurtighed, koncentration og præcision, og de bedste gennemfører på blot få sekunder.

Kom forbi KU.BE og oplev, hvor hurtigt det kan gå, når nogle af Danmarks og Europas bedste stackere sætter fuld fart på hænderne.

Program til DM:

program dm sport stacking
 

DM sport stacking program
Tiderne er vejledende og skal tages med forbehold, ligesom turneringsledelsen forbeholder sig retten til at fremskynde eller strække turneringen, bytte om på divisionernes rækkefølge i finalerne hvis det skønnes nødvendigt og til fordel for turneringens afvikling

 

Type
Turnering
Dato og tidspunkt
Lørdag 14. november 2026
Kl. 09:00 – 17:30
Søndag 15. november 2026
Kl. 09:00 – 16:00
Sted
Performance og PULS
Pris
Fri entré