Bliv en del af KU.BEs KulturCrew! - og få muligheden for at arbejde med kulturproduktion, udvikle dig fagligt og skabe et netværk inden for kulturlivet.

Som frivillig i KU.BE kan du være med til at udvikle og afholde events, aktiviteter og projekter i KU.BE. Det kan både være aktiviteter og events med KU.BEs egne eventkoordinatorer som tovholdere, men det kan også være aktiviteter, du selv er primus motor på, og som tager udgangspunkt i dine helt egne idéer og ønsker.

Arbejdsopgaverne
Som frivillig i KU.BEs KulturCrew bliver du en del af en arbejdsgruppe med eget fokusområde: 

  • Teknik, lyd- og lyssætning

  • PR- og pressearbejde, indholdsproduktion til sociale medier, tekstarbejde, videoproduktion og grafisk arbejde

  • Fotografering til diverse events i huset

  • Idéudvikling, planlægning og afvikling af events

  • Afvikling af KU.BEs events, herunder garderobe og bar

Du kan sagtens være en del af flere arbejdsgrupper, hvis du ønsker det, og du vælger selvfølgelig helt selv, hvilke opgaver du har lyst til at påtage dig.

Vores forventninger til dig som frivillig, er at du:

  • Er samarbejdsvillig, imødekommende og deltager i fællesmøder

  • Engagerer dig og overholder dine aftaler

Vi tilbyder

  • Et fællesskab omkring kulturelle projekter

  • Erfaring med planlægning og afholdelse af større arrangementer, aktiviteter og projekter, samt erfaring med at arbejde backstage

  • Fribilletter til udvalgte arrangementer på KU.BE

  • Forplejning ved afvikling af events, aktiviteter og fællesmøder

  • Anbefaling efter endt samarbejde

Send en ansøgning til vores frivilligkoordinator dica01@frederiksberg.dk, hvis du er interesseret i at blive frivillig.