Jeanette Varbergs fascinerende fortælling om Vikingetiden.

Jeanette Varberg tager os med på en fantastisk rejse gennem Danmarkshistoriens mest fascinerende periode - Vikingetiden. 

På baggrund af sit imponerende arbejde med bestseller-bogen Viking - Ran, ild og sværd tager Jeanette Varberg os med gennem 800 års historie, fra Romerrigets fald til det første korstog. Vi skal bl.a. forbi datidens slagmarker, plyndringer og magtkampe, og vi skal stifte bekendtskab med de store konger, der samlede magten og grundlagde det Danmark, vi kender i dag. Du får svar på, hvilken rolle kvinderne spiller i historien, hvad de blodige krigere lavede, når ikke de plyndrede og myrdede, hvilken betydning Vikingetiden har for vores nutid og meget meget mere.

Vores historie står aldrig stille

Jeanette Varberg udvider det, som normalt defineres som Vikingetiden, med 350 år. Hun fortæller med smittende passion om de lag, som nutidens arkæologiske udgravninger tilføjer historien om vores eventyrlystne forfædre. Videnskaben, arkæologien og vores historie står nemlig aldrig stille, og nye fund er hele tiden med til at sammenstykke et mere detaljeret billede af vikingernes verden.

Jeanette Varberg

Jeanette Varberg er arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet. Hun er kendt som en fantastisk formidler af arkæologiens fascinerende verden og er forfatter til flere bøger om vores forhistorie. Varberg kan ofte opleves i medierne med sine skarpe historiske vinkler på nutiden og er bl.a. ekspert i DRs store serie Historien om Danmark. I 2019 modtog Varberg Weekendavisens Litteraturpris for storværket Viking og har tidligere modtaget DRs store Rosenkjærpris for sin unikke evne til at formidle.

Vi glæder os til en fantastisk rejse tilbage til vikingernes fascinerende verden!

Foto: Juan de Dios

Type
Foredrag
Dato og Tidspunkt
8. oktober 2020Kl. 18:00 til 21:00
Sted
Performance
Pris
259 kr