Sommerferien byder også i år på et væld af sjove og lærerige aktiviteter for skolebørn på Frederiksberg. Fra perleplader til parkour - der er noget for alle.

Sommer på Frederiksberg-programmet fylder atter byen med et væld af sjove aktiviteter for skolebørn – hver eneste dag hele sommerferien. Og som en ekstra bonus for trivslen og humøret foregår mange af aktiviteterne som altid udenfor i den friske luft.

Få overblikket over alle aktiviteterne på kube.frederiksberg.dk/sommerpaafrederiksberg

Børnene kan for eksempel tage med på tenniscamp eller på fisketur på Øresund, prøve kræfter med parkour, lære at tage spændende fotos med polaroidkameraer, blive biavler for en dag, bygge og designe mini-campingvogne eller være med til at lege gammeldags dåseskjul og andre fælleslege i det fri. Der er noget for ethvert temperament - fra perlepladepusleri til parkour-udfordringer.

Sommer på Frederiksberg foregår over hele kommunen fra uge 26 til uge 31 med nye arrangementer hver dag. Enkelte af aktiviteterne kræver tilmelding, men de fleste af arrangementerne kan I bare dukke op til.

Få overblikket over alle aktiviteterne på kube.frederiksberg.dk/sommerpaafrederiksberg

Type
Bevægelse
Workshop
Dato og Tidspunkt
23. juni 2022 - 4. august 2022Kl. 10:00 til 16:00