Kom og leg med, når vi leger de gamle lege som har fundet sted i Danmark siden tidernes morgen.
Camilla fra KU.BE sætter legen i gang, og vi skal blandt andet lege Dåseskjul!
Både voksne og børn er velkomne.
Dåseskul er en kombineret gemme- og fangeleg. Den “der er den” , skal finde de andre, der har gemt sig og derefter løbe tilbage til dåsen der står på et aftalt sted. Derefter sætter man en fod oven på dåsen og siger den fundnes navn. Lykkes det, sættes den fundne i fængsel. For de andre deltagere gælder det om at nå først til dåsen og sparke den væk, hvorved de fængslede bliver befriet. “Fangeren” skal sætte dåsen på plads igen, før han kan fortsætte.
Vi starter med lidt opvarmning og intens navneleg, for at blive klar til dåseskjul. Hvis tiden er til det, trækker vi andre sjove lege op af hatten.
Børn under 6 år kan lege med sammen med deres voksne.
Vi mødes i KU.BEs Byhave. Ved skybrud mødes vi ved KU.BEs frontdesk.
Er I en institution eller en større gruppe skal der bookes plads via KU.BEs frontdesk på 28 98 09 24