Vigtig information:
Hvis du har købt billet til ’Hvor Hulen Er Julen’, skal du være opmærksom på følgende:
- Indgang og udgang til forestillingen foregår på siden af huset. Følg skiltene rundt om hjørnet.
- Kom tidligst 15 minutter før forestillingen, da det ikke er muligt at vente indenfor i KU.BE.
- Ved skriftlig aftale, er man velkommen til at blive i huset 1 time efter forestillingen
Glæd dig til Musicalteatrets julemusical “Hvor hulen er julen?” – en helt ny, underholdende og sjov teaterforestilling for hele familien (egnet for alle voksne og børn fra 3 år og op), som opføres i KU.BE d. 2.-17. december 2023. Forestillingen varer ca. 60 minutter og spiller hele 40 gange i spilleperioden.
”Hvor hulen er julen?” er Musicalteatrets sjette julemusical og er en eventyrlig og morsom teateroplevelse, fyldt med nye fantastiske sange og farverige figurer.
Forestillingen handler om Julemandens søn, Julejunior, som er godt gal i skralden. Han er dødtræt af, at hans forældre altid er møg-travle i december måned og aldrig har tid til at lege med ham. Han laver derfor ballade med selveste Julens hjerte. Men det er det værste, som en nisse kan gøre, for nissepillerierne ender med, at ingen voksne i hele verden ved, hvad ”jul” er for noget. Menneskepigen Lunas mor og far aner pludselig ikke hvad julekalender, juletræ eller risengrød er for noget. Luna må sammen med sine bedste venner, Ollie og Ruth, forsøge at redde julen, hvis det overhovedet kan lade sig gøre, og hvis ikke Julejunior har ødelagt julen for altid. Den er i hvert fald helt gal.
Om billetsalget
Billetterne er unummererede og koster 79 kr. stk. + gebyr for alle børn/voksne (uanset alder). Har du købt billetter og ønsker at få dem refunderet, hvis du hellere vil se forestillingen på et andet tidspunkt/dato, bedes du senest 5 dage før den forestilling, som du oprindeligt har købt billetter til, kontakte Musicalteatrets billetafdeling (og oplyse købers navn eller ordrenummer samt spilledato/tidspunkt på dit oprindelige køb) på: billet@musicalteatret.dk – Musicalteatret vil derefter kontakte Billetto om af få dine billetter refunderet, så du kan købe nye billetter til det spilletidspunkt, som du foretrækker i stedet. Billetterne kan ikke ombyttes direkte (kun refunderes), og Billettos købsgebyrer tilbagebetales ikke ved refundering.
Det er muligt for publikum i kørestol at se forestillingen “Hvor hulen er julen?” – du skal blot kontakte Musicalteatret og høre, om der er flere ledige pladser på den dag, som du ønsker at købe en kørestol-plads til. Er der plads, skal der derefter blot købes en almindelig billet, og Musicalteatret har noteret, at du/I ankommer i kørestol, og vi sørger for, at der så er gjort plads til dig/jer. Kontakt Musicalteatret angående kørestol-forespørgsler på: billet@musicalteatret.dk
Bag "Hvor hulen er julen?"
Instruktør: John Holmgren Brohammer Jensen.
Manuskript: Ida Balslev Jørgensen.
Komponist: Lars Rahbek Andresen.
Koreograf: Karina Svale.
Sanginstruktør: Sebastian Juul Damgaard.
Rabat-tilbud til institutioner og skoler
Kunne du tænke dig at komme ind at se “Hvor hulen er julen?” med flere børn fra din skole, børnehave eller en anden institution? Alle institutioner og skoler kan få særlig rabatordning på billetter til “Hvor hulen er julen” i hverdagene, og det vil være muligt at betale via EAN-faktura, hvis man ønsker det. Skriv til Musicalteatrets billetafdeling for at høre mere: billet@musicalteatret.dk
Type:
Forestilling
Målgruppe:
3+
Spilletider:
Alle dage (bortset fra fredage) i perioden d. 2.-17. december 2023
Mandage-torsdage: kl. 09:30 + 11:00
Lørdage-søndage: kl. 10:15 + 12:00 + 14:00 + 15:45
Udpensling af datoer og tidspunkter:
Lørdag d. 2. december 2023 kl. 10:15
Lørdag d. 2. december 2023 kl. 12:00
Lørdag d. 2. december 2023 kl. 14:00
Lørdag d. 2. december 2023 kl. 15:45
Søndag d. 3. december 2023 kl. 10:15
Søndag d. 3. december 2023 kl. 12:00
Søndag d. 3. december 2023 kl. 14:00
Søndag d. 3. december 2023 kl. 15:45
Mandag d. 4. december 2023 kl. 09:30
Mandag d. 4. december 2023 kl. 11:00
Tirsdag d. 5. december 2023 kl. 09:30
Tirsdag d. 5. december 2023 kl. 11:00
Onsdag d. 6. december 2023 kl. 09:30
Onsdag d. 6. december 2023 kl. 11:00
Torsdag d. 7. december 2023 kl. 09:30
Torsdag d. 7. december 2023 kl. 11:00
Lørdag d. 9. december 2023 kl. 10:15
Lørdag d. 9. december 2023 kl. 12:00
Lørdag d. 9. december 2023 kl. 14:00
Lørdag d. 9. december 2023 kl. 15:45
Søndag d. 10. december 2023 kl. 10:15
Søndag d. 10. december 2023 kl. 12:00
Søndag d. 10. december 2023 kl. 14:00
Søndag d. 10. december 2023 kl. 15:45
Mandag d. 11. december 2023 kl. 09:30
Mandag d. 11. december 2023 kl. 11:00
Tirsdag d. 12. december 2023 kl. 09:30
Tirsdag d. 12. december 2023 kl. 11:00
Onsdag d. 13. december 2023 kl. 09:30
Onsdag d. 13. december 2023 kl. 11:00
Torsdag d. 14. december 2023 kl. 09:30
Torsdag d. 14. december 2023 kl. 11:00
Lørdag d. 16. december 2023 kl. 10:15
Lørdag d. 16. december 2023 kl. 12:00
Lørdag d. 16. december 2023 kl. 14:00
Lørdag d. 16. december 2023 kl. 15:45
Søndag d. 17. december 2023 kl. 10:15
Søndag d. 17. december 2023 kl. 12:00
Søndag d. 17. december 2023 kl. 14:00
Søndag d. 17. december 2023 kl. 15:45