Mød Kristina Antivakis, Mette Brandt-Christensen og Tine Wøbbe og , som hver især beskæftiger sig med livsforløb og forbrydelser.

Hvem er de kvinder, der bryder loven?
Hvad driver dem?
Og adskiller deres motiver sig fra mændenes?


Glæd dig til en aktuel og tankevækkende aften, hvor journalist og forfatter Kristina Antivakis sammen med retspsykiater Mette Brandt-Christensen og retspsykolog Tine Wøbbe giver et sjældent indblik i den lille gruppe af kvinder i Danmark, der begår alvorlig kriminalitet.

Med udgangspunkt i bogen Kriminelle kvinder, hvor syv dømte kvinder fortæller deres historie, kommer vi tæt på både livsforløb og forbrydelser. Sagerne spænder fra frihedsberøvelse og narkotikasalg til vold, brandstiftelse og drab – og åbner for en dybere forståelse af mennesket bag handlingerne.

Gennem deres faglige perspektiver undersøger oplægsholderne, hvad der kan ligge bag kvindernes valg. De ser på samspillet mellem opvækst, misbrug, arv og miljø samt psykiske diagnoser – og stiller spørgsmålet: Hvorfor gik det galt?

Kom med til debatforedrag og gå hjem med:

  • Indsigt i, hvad der kan drive kvinder til at begå kriminalitet
  • Forståelse for samspillet mellem psykologi, opvækst og miljø
  • Et nuanceret blik på mennesket bag forbrydelsen

Foredraget giver både indsigt og nuancer – og der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Om de medvirkende

Mette Brandt-Christensen er speciallæge i psykiatri, ph.d. og overlæge på Retspsykiatrisk Afdeling i Region Hovedstaden. Hun er medlem af Retslægerådet og en erfaren formidler inden for retspsykiatri.

Tine Wøbbe er chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans og ekstern lektor ved Københavns Universitet. Hun er specialist i psykopatologi og psykoterapi med særlig ekspertise i psykopati.

Kristina Antivakis er journalist og forfatter med fokus på kriminalsager, retspsykiatri og det danske retssystem. Hun har siden 2002 arbejdet med tv og dokumentar og har skrevet flere bøger om mennesket bag forbrydelsen.

Sammen står de bag bøgerne Forbrydelsens sind (2022) og Kriminelle kvinder (2025), begge udgivet på Politikens Forlag.

Type
Foredrag
Dato og Tidspunkt
Tirsdag 10. november 2026Kl. 19:00
Pris
200,- DKK