Kunst, krop og samfund

Resonans vil bidrage til at sætte dagsordenen inden for emnerne kunst, krop og samfund.

Festivalen skal opsætte undersøgende rammer for menneskets tilgang til og forståelse af krop og sind - og de kulturelle kontekster og strømninger, kroppen er impliceret i. Festivalen skal skabes af samspillet – af resonansen – mellem samfundet, individet og kunsten.

Resonans anvender performance, samtidskunst, musik og viden – herunder forskning – som primære undersøgelsesredskaber og er internationalt orienteret i sin programlægning.

Resonans vil gøre komplekse problemstillinger tilgængelige for et bredt publikum. Derfor satses der på få, men omfangsrige produktioner og programpunkter, således at spørgsmål og problemstillinger belyses fra flere, mangfoldige vinkler.  

Kunstnerisk kvalitet og høj faglighed flankeres af nytænkende og involverende formidling.

Læs mere om festivalen på resonansfestival.dk.

Gruppen bag Resonans
Resonans er KU.BE's egen festival. Ambitionen er at skabe et kunstnerisk og kulturelt flagskib for KU.BE og Frederiksberg.

I gruppen bag Resonans sidder:

  • Bente Vinge Pedersen: Udstillingsleder på Medicinsk Museion
  • Adam Bencard: Adjunkt i forskningskommunikation ved Medicinsk Museion
  • Matthias Borello: Redaktør og anmelder på Kunsten.nu og kurator
  • Mark Lorenzen: Professor ved Department of Innovation and Organizational Economics på CBS

Kontakt
Festivalleder
Jan Samuelsen
Tlf. 22 25 17 12
E-mail: jans@resonansfestival.dk