Bliv en del af KU.BE’s KulturCrew
Har du lyst til at arbejde med kulturproduktion, udvikle dig fagligt og skabe et netværk inden for kulturlivet?

Hvem er vi?
KU.BE er Frederiksbergs helt nye og ambitiøse kultur- og bevægelseshus, der åbnede i september 2016. KU.BE udforsker grænserne mellem kultur, sundhed og bevægelse og faciliterer både arrangementer som koncerter, teaterforestillinger og filmvisninger og faste aktiviteter som yoga, dans og parkour.

Som frivillig i KU.BE får du mulighed for at udvikle og afholde events, aktiviteter og projekter i KU.BE og altså deltage i hele processen fra idéudvikling til afvikling. Det kan både være aktiviteter og events med KU.BE’s egne eventkoordinatorer som tovholdere, men det kan også være aktiviteter, du selv er primus motor på, og som tager udgangspunkt i dine helt egne idéer og ønsker.

Så har du lyst til at udvikle dine kompetencer inden for kulturproduktion og eventplanlægning, eller synes du bare, det kunne være sjovt at tage del i et kulturelt fællesskab, så læs mere her:

Arbejdsopgaverne
Som frivillig i KU.BE’s KulturCrew bliver du en del af en arbejdsgruppe med sit eget fokusområde. På nuværende tidspunkt har vi følgende arbejdsgrupper:

  • StageCrew: Teknik, lyd- og lyssætning.

  • PromotionCrew: PR- og pressearbejde, indholdsproduktion til sociale medier, tekstarbejde, fotografering, videoproduktion og grafisk arbejde.

  • EventCrew: Idéudvikling, planlægning og afvikling af events, herunder garderobe og bar.

Du kan sagtens være en del af flere arbejdsgrupper, hvis du ønsker det, og du vælger selvfølgelig helt selv, hvilke opgaver du har lyst til at påtage dig.

Vores forventninger til dig:
Som frivillig forventer vi, at du:

  • Er samarbejdsvillig, imødekommende og deltager i det månedlige fællesmøde

  • Engagerer dig og overholder dine aftaler

  • Er aktiv mindst et halvt år

Hvad vi tilbyder?

  • Et fællesskab omkring kulturelle projekter

  • Erfaring med planlægning og afholdelse af større arrangementer, aktiviteter og projekter, samt erfaring med at arbejde backstage

  • Fribilletter til udvalgte arrangementer

  • Forplejning ved vores månedlige fællesmøde

  • Forplejning ved afvikling af events og aktiviteter

Send en ansøgning til loch07@frederiksberg.dk, hvis du er interesseret i at blive frivillig.