Har du en god idé til KU.BE?

KU.BE er et spændende hus med åbne og inviterende arealer, der giver et hav af muligheder for at lave sjove, utraditionelle projekter og aktiviteter. Vi huser byens foreninger og kulturinstitutioner, iværksættere og vækstlaget af kreative eventmagere og kunsterne. Og så huser vi koncert- og teaterarrangører og mange flere.

Frederiksberg Fonden støtter blandt andet medborgerskab og finansierer i den forbindelse en pulje til aktiviteter i KU.BE, som du kan søge, hvis du gerne vil skabe noget sammen med andre. Har du en idé til et projekt, som vil egne sig til KU.BE, så tag kontakt til KU.BE og hør om mulighederne.

Vi prioriterer projekter som:

  • Indeholder nye samarbejder med forskellige kultur- og bevægelsesaktører.
  • Bringer KU.BE’s ’skæve hjørner’ og åbne arealer i spil - inde som ude.

Kriterier

  • Projektet er åbent for alle og er non-profit.
  • Projektet finder sted i KU.BE eller i KU.BE’s have.
  • Projektet har fokus på kultur, sundhed eller bevægelse.
  • Projektet har et støttebehov på max 30.000 kr.
  • Projektet har brug for at blive hjulpet i gang økonomisk (dvs. ikke almindelig drift).

Hvem vurderer din ansøgning?

Din ansøgning vurderes af KU.BE og Frederiksberg Fonden.

Ansøgningsfrist og svar

Puljen kan søges løbende. Du får svar på din ansøgning inden for 4 uger.

En kortfattet ansøgning kan sendes til ansogning@frederiksbergfonden.dk og skal indeholde: projektbeskrivelse, tydelige kontaktoplysninger, tidsplan, indtægtsbudget og udgiftsbudget.

Brug for sparring?

Vi i KU.BE er her for dig, og vi kender huset, byens kultur- og bevægelsesaktører og KU.BE’s brugere. Så tøv ikke med at kontakte os med din idé, så hjælper vi dig gerne på vej.

Send en mail til krpe05@frederiksberg.dk.

KU.BE-puljen er finansieret af Frederiksberg Fonden.