Nyd en dejlig brunch og mød blandt andre Mogens Lykketoft, der vil fortælle om verdensmål for bæredygtig udvikling.

Lørdag den 30. marts kl. 10-14 er der verdensmålsdag med vegetarisk brunch i KU.BE.

Kl. 10.00 serverer Café Glad en vegetarisk brunch med økologiske og Fairtrade produkter. Der vil desuden være et kort oplæg om FNs verdensmål ved Bæredygtighedsteamet i Frederiksberg Kommune.

Kl. 10.30 vil miljøjournalist Thomas Vinge komme med gode råd til, hvordan hverdagen kan blive mere bæredygtig på en overkommelig vis. Thomas har blandt andet skrevet bogen ”Kom ind i klimakampen”.

Kl. 11.15 vil politiker Mogens Lykketoft fortælle om, da han som formand for FNs 70. generalforsamling stod i spidsen for udarbejdelsen af FNs 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.              

Under hele arrangementet leger verdensmålsguiderne med børn og barnlige sjæle i stueetagen. ”Rejs til en fremmed planet”, forpligt dig til et verdensmål eller tegn en verdensmålssuperhelt.

Brunch og foredrag foregår i PULS på 1. sal og koster 80 kroner pr. person. Tilmelding og betaling skal ske via dette link senest den 27. marts.

Bemærk venligst, at brunchen er vegetarisk og ikke vegansk, dvs. der kan indgå æg og mælkeprodukter. Desuden kan brunchen indeholde gluten.

Type
Debat
Spisning
Målgruppe
Voksne
Børn
Dato og Tidspunkt
30. marts 2019Kl. 10:00
Sted
Puls
Pris
80 kr. per person