Lær at finde og fortælle de gode historier i hverdagens omgivelser

Sammen med en garvet teaterinstruktør vil du gå på opdagelse i Bibliotekets (hemmelige) rum, og finde masser af gode historier, der venter på at blive fortalt. Undervejs vil vi i gruppen arbejde med en masse forskellige fælles dramatiske øvelser. Du vil skulle bruge din fantasi og lære at omsætte dine idéer til tekst, drama eller andre genrer og udtryk – som fx tableauer, sketches eller dans. Workshoppen vil munde ud i en fælles visning på Biblioteket.

Du må gerne tilmelde dig, så vi ved, at du kommer – men du kan også bare møde op på dagen. Husk mad og drikke og tøj, du kan bevæge dig frit i. Workshoppen er en del af et samarbejde mellem Biblioteket Frederiksberg og Riddersalen, som sammen ønsker at sætte fokus på at udvide og udvikle børns teateroplevelser på Frederiksberg.

Instruktør: Mikala Bjarnov Lage

Type
Uden tilmelding
Målgruppe
Børn
(8-13 år)
Dato og Tidspunkt
15. juli 2019Kl. 09:00 til 14:00
Sted
Hovedbiblioteket (v. Bibliotekssalen, Solbjerg Plads)
Pris
Fri Entré