Vokalkompagniet giver koncert i KU.BE

Vokalkompagniet har det sidste år været på en musikalsk rejse til forskellige afkroge af verden. Efter en begivenhedsrig tur er de nu tilbage på dansk jord og dermed også klar til at give en smagsprøve på alle deres oplevelser. 

På aftenen vil Vokalkompagniet bl.a. tage livtag med David Bowies "Heroes", norske Susanne Sundførs "Delirious" og afrikansk stadionmusik.

Om Vokalkompagniet
Vokalkompagniet består af 20 dygtige, engagerede og solidt sammensungne sangere og er kendetegnet ved sin store musikalitet og sceniske nærvær. Koret har base på Frederiksberg og har gennem de sidste 20 år sunget en lang række koncerter både i Danmark og i udlandet.

Vokalkompagniets musikalitet spænder vidt, og koret arbejder kontinuerligt med at forny og udvikle sig selv og det musikalske udtryk. Koret vender dog altid tilbage til sin egen hjertelyd af stemningsfuld pop i billedskabende a cappella-arrangementer.

Billetterne kan købes på billetto.dk eller ved indgangen på selve koncertdagen. Der kan betales med kontanter og MobilePay.

Type
Koncert
Målgruppe
Voksne
Dato og Tidspunkt
19. juni 2017Kl. 19:30
Sted
Perfmancesalen
Pris
65 kr. (45 kr. for studerende/pensionister/børn ml. 7-12 år)