Kom med til en sjov og aktiv uge i atletikkens tegn

FIF Atletik & Motion inviterer igen i år til sommeratletik, hvor børn i alderen 10-13 år (årgang 2006-2009) kan prøve kræfter med atletikkens spændende og udfordrende discipliner. Vi øver os i at springe og kaste langt og at være lynhurtige på både korte og mellemlange distancer, og når ugen er omme, afprøver vi det hele ved et sjovt mini-OL. Undervejs leger og hygger vi og får masser af nye venner, inden vi tager glade og trætte hjem.
Udover den gode træning og de sjove oplevelser får deltagerne en t-shirt, drikkedunk, frugt og saft hver dag efter træningen samt et diplom med egne atletikresultater fra det afsluttende mini-OL.

Tilmelding foregår via fifatletik.dk, hvor du også kan læse mere om sommeratletikugerne.

Type
Med tilmelding
Målgruppe
Børn
(10-13 år. )
Dato og Tidspunkt
5-9. august 2019Kl. 09:30 til 15:00
Sted
Frederiksberg Stadion, Sønderjyllands Allé 6, 2000 Frederiksberg.
Pris
750 kr.