SANGDUEL - en helt ny form for valgdebat og en politisk samtale fyldt med fællessang.

ZINCKTWICE COMMUNICATION og Vallekilde Højskole har i samarbejde med Samtidssang, KU.BE, Nationalmuseet og Musikmuseet skabt en helt ny form for valgdebat kaldet SANGDUEL.

Sangduel er en nyskabende og inddragende måde at skabe politiske debatter på, hvor den danske sangskat er udgangspunktet og gnisten for samtalen mellem to politikere – og hvor vi i fællesskab også synger disse indsigtsgivende sange.

Pia Kjærsgaard (DF) og Anders Stjernholm (ALT) står overfor hinanden d. 3. juni kl. 19.30 - og vælger før Sangduellen to fællessange hver fra Højskolesangbogen (eller andre fællessange):

- En fællessang til sig selv
- En fællessang, som de vil give til deres mod-duellant

Slutteligt skal de blive enige om en dansk sang som fælles afslutningssang.

Vi når ind til det væsentlige
Midt i en hektisk valgkamp skaber vi en stund, hvor politikerne på samme tid debatterer politik og hylder den danske sangskat: Vi sløjfer mundhuggeri og lægger i stedet op til at der diskuteres med “hjertesprog”, og vi bruger sangene til at nå ind til det væsentlige i politik.

Samtidig er publikum også langt mere inddraget i formatet, fordi vi både skal synge de danske sange og alle har mulighed for at stille spørgsmål til politikerne.
Kom og vær med til denne unikke og fornøjelige event, hvor vi debatterer politik på et mere poetisk plan og samtidig synger os alle sammen valgklar og forårsglade :)

Til denne Sangduel er vi stolte af at kunne sige at den skarpe Thomas Vigild fra Vallekilde Højskole er duellernes formidable sangvært og pianist.
OG ... vi har sørget for fri entre, så alle - store som små - er hjerteligt velkomne. 


PROGRAMMET
Kl. 19.30 – Velkommen
Kl. 19.35 – Sangduel med politiske debatter og fællessange
Kl. 20.25 – Spørgsmål fra salen
Kl. 20.35 – Sidste fællessang
Kl. 20.45 – Farvel og tak for i dag

Vi glæder os til at se jer - og synge med jer :)


Tidligere Sangdueller på Nationalmuseet så således ud:
16. maj kl. 15.00 bød vi velkommen til den første ud af tre sangdueller, hvor Bertel Haarder (V) og Mogens Jensen (S) stod overfor hinanden
- og her havde vi helt ekstraordinært også fornøjelsen af sanger, komponist og tekstforfatter Søren Eppler, der bidrog med en af hans mest folkekære sange
https://www.facebook.com/events/2747545115257238/

D. 21. maj kl. 14.00 var det Tommy Ahlers (V) og Rune Lund (E), der modigt skulle sangduellere
https://www.facebook.com/events/734436783619944/

Og d. 29. maj kl. 15.00 står Ida Auken (RV) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) over for hinanden væbnet med højskolesangene
https://www.facebook.com/events/428532004604316/

Desuden har vi også SANGDUEL FYN
D. 27. maj kl. 18.30 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup - en duel mellem Alex Ahrendtsen (DF) og Trine Bramsen (S)
https://www.facebook.com/events/2449808445255678/

 

Dato og Tidspunkt
3. juni 2019Kl. 19:30
Sted
Cafeen
Pris
Fri entré