Kom og vær med til at virkeliggøre dine drømme og hav det sjovt sammen med en masse andre unge en hel uge i KU.BE!

Til sommer inviterer vi til fem dages intensiv workshop, hvor vi gennem tre forskellige linjefag dykker ned i drømmenes univers, der til slut ender ud i en fælles installation. Performancefabrikken tager udgangspunkt i at skabe performance på tværs af kunstarter med fokus på samskabelse og kreativ udfoldelse. I løbet af ugen vil der blive afholdt forskellige workshops inden for tre linjefag, der vil invitere til at du som deltager kan bringe din egen kreativitet i spil. Det overordnede tema vi har valgt for denne uge er: En Levende Drøm.

Hvordan kan vi gennem lyd, performance og installation skabe en levende drøm for et publikum? Gennem ugen vil du lære forskellige teknikker og værktøjer til at tænke, producere og skabe scenekunst, lyd/musik og rum i en fælles sammensurium som bliver afspejlingen af vores fælles projekt.
Du kan melde dig på en af 3 linjer:

Teater & performance
- Vi vil udforske hvordan vi kan bruge krop i rum, samt arbejde med
forskellige fysiske udtryk og bevægelse, hvordan man skaber sin egen
scenetekst og eksperimenterer med forskellige typer fremførelser. Vi
tager udgangspunkt i improvisation for at øve hver enkeltes indre
kreativitet og fælles skabe performative øjeblikke. Vi vil også arbejde
med hvad det vil sige at stå på en scene og interagere med publikum.

Musik & lydlandskab
- Igennem lyd skal vi udforske hvordan forskellige sindsstemninger og
personlige dynamikker kan udtrykkes og samtidig understøtte en
installation/performance i sin helhed. Herigennem arbejder vi med
improvisatoriske teknikker og koncepter som udgangspunkt for at nå
frem til kernen af et udtryk.

Installation, scenografi & kostumer
- Her vil vi undersøge hvordan man skaber et rum i rummet som indbyder
til interaktion. Vi vil også se på muligheder for hvordan de deltagende
kan skabe og være en aktiv del af selve installationen.

Praktisk:
Det er gratis at deltage og man tilmelder sig hele ugens forløb. Tilmelding sker ved at sende tilmeldingsformularen nederst på siden til vores mail. Det er først til mølle princip. Vi har begrænsede pladser og du får en bekræftelse på mail ved tilmelding. Tilmeldingsfrist er 1. juli.
Ved spørgsmål og tilmelding kontakt os via mail: kube.performancefabrikken@gmail.com

Tidspunkt:
Mandag til fredag uge 30, kl. 09.00-16.00

Fredag afslutter vi med en visning af performancen kl. 17.00 for venner, familie og andre interesserede.

Type
Med tilmelding
Målgruppe
Børn
(13+)
Dato og Tidspunkt
29-2. august 2019Kl. 09:00 til 16:00
Sted
KU.BE
Pris
Fri entré, men tilmelding ønskes.