Nu kan du optræde til Open Mic i KU.BE!

Er du solist, i et band eller i en duo? Spiller du rock, pop, folk, R&B, blues eller en anden genre? Har du sange liggende, der trænger til at blive hørt af et lyttende publikum?

Så kan du nu skrive dig eller dit band på listen som optrædende til Open Mic i KU.BE.

Om Open Mic
Open Mic er et forum og en scene, hvor det kun handler om musikken og er på musikkens præmisser. Deltag og skab nye kontakter, udveksl idéer på kryds og tværs og få nye musikalske input.

Foruden at optræde kan du også få gode råd til sangskrivning, indspilning og markedsføring, viden om rettigheder (KODA og Gramex Royality) - og ikke mindst tips til, hvordan du kommer videre med din musikalske karriere og en god snak om et liv med musik.

Idéen udspringer fra USA, hvor Open Mic-konceptet er en helt central del af musikscenen. Igennem årtier har Open Mics været en tradition og et bærende element i mange musikbyers liv - store som små - og konceptet er så indgroet i mange amerikaneres bevidsthed, at de ofte går til Open Mics flere aftener om ugen. Og nu gør vi det også på Frederiksberg i KU.BE!

Tilmelding og nærmere info
Du tilmelder dig via Facebook-gruppen Open Mic Frederiksberg.

Værtbandet Bechmann Sidenius vil stå for aftens backing af evt. solister og ligeledes lægge ud med 2-3 sange.

Bandets medlemmer har mange års erfaring som musikere, sangskrivere og producerer - og har bl.a. spillet og arbejdet med:

Mew, Baal, Strawberry Slaughterhouse, Humleridderne, Nikolaj og Piloterne, Kristian Lilholt, Lasse Helner, Røde Mor, Holtsø Wittrock, The Deepers, Soul Acedemy, Under Byen, Ivan Pedersen, Nanna Larsen, Poul Krebs, Drengene og Pigerne, The Counterfictionals, Annione, Esben Kronborg, Ursula Ankjær Olsen og mange flere.

Type
Koncert
Målgruppe
Unge
Voksne
Ældre
Dato og Tidspunkt
7. marts 2018Kl. 19:30
Sted
Performancesalen
Pris
30 kr. (køb i døren)