Et audiovisuelt værk om livet og døden.

Koncert og dokumentarfilm mødes og skøn musik (og eftertanke) opstår.

Se dokumentarfilmen 'Ingen Dykker Uden Åbne Øjne', mens lydsiden fremføres live af lydkollektivet NEWCLEAR.

‘Ingen Dykker Uden Åbne Øjne' er en audiovisuel abstraktion over døden, som tager sit udgangspunkt i fortælling om livet; om to unge menneskers tanker omkring døden, efterlivet og reinkarnation sat i scene på en køretur gennem Vestjylland. Med Vesterhavet og det vestjyske landskab som scene udfoldes fortællingen. Naturscenariet blandes med dokumentarisk arkivmateriale af det tibetanske begravelsesritual Sky Burial og MR-scanninger iscenesat med musikalske kompositioner, sang og manipulerede reallyde. Værket er en undersøgelse af hvordan man kan skabe film, hvor fortællingen primært bæres af lyden, mens billederne skaber et rum for beskueren at befinde sig i, mens der reflekteres over døden og vores måde at tale om den.

Lydkollektivet NEWCLEAR og filminstruktøren Anders Morre Pedersen har sammen skabt dette audiovisuelle værk, som har premiere denne aften på CPH:DOX i KU.BE på Frederiksberg. Til premierearrangementet bliver flere af rummene i KU.BE inddraget med koncert af Anders Morre Pedersen og Nanna Schannong og installationer. Ved visningen af ‘Ingen Dykker Uden Åbne Øjne’ fremføres filmens lydside live af NEWCLEAR.

Projektet er støttet af Statens Kunstfond og Frederiksberg Fonden.

Døre: 20.00
Koncertstart: 20.30

Entré: 80 kr. + gebyr. 

Find din billet lige her.

 

Type
Film
Koncert
Dato og Tidspunkt
23. marts 2019Kl. 20:00
Sted
KU.BE
Pris
80 kr. + gebyr