Bliv væltet omkuld af en stærkt personlig og tilnærmelsesvis desperat musikforestilling.

Vær beredt på at blive væltet omkuld af en stærkt personlig og tilnærmelsesvis desperat fortælling om den unge Eva, der befinder sig den sværeste tid i sin ungdom. Hvem er hun? Hvor er hendes grænser? Hvem kan hun stole på? Hvor er hendes glæde ved livet og troen på sig selv? Evas situation forværres, da hun forelsker sig i William, der kommer til at udnytte hendes hengivenhed. Hun kæmper og hænger i med det yderste af neglene, mens hendes nærmeste står som passive tilskuere. 

Forestillingen "Nøgne Sjæl, Sande Menneske" bevæger sig inden for forskellige kunstgenrer. Det musikalske udtryk trækker tråde til både den klassiske musik, folk, indie og musical. Det kropslige udtryk er inspireret af performance art og moderne ballet. Det visuelle udtryk blander nationalromantik med moderne plastik-tekstilkunst. Alt sammen opført af ambitiøse unge mennesker, der vil nedbryde tabuer omkring unge, der mistrives i et samfund præget af præstation og poleret selviscenesættelse. Forestillingen tager 40 minutter og efter stykket vil instruktør Ea Wim holde et kort oplæg, der lægger op til en dialog med publikum.

Type
Forestilling
Koncert
Dato og Tidspunkt
12. januar 2019Kl. 19:30
Pris
54 kr.