Fællesspisning, Lys & Lasertag - se KU.BE i et helt nyt lys på Kulturnatten!

Fællesspisning, Lys & Lasertag
Gå på opdagelse i en fabelagtig og hypnotiserende lysinstallation, spis sammen ved Café Glads langborde og oplev vores legesyge skæve hus fra en ny vinkel gennem et spil lasertag. 
Følg med vores vægtere videre rundt på ruter, der fører dig til andre sanselige lysinstallationer og oplevelser på Frederiksberg.

PROGRAM
Kl. 17.30 til 21
Fællesspisning ved langborde
Spis ved langbordene i KU.BE's café sammen med masser af andre forventningsfulde kulturnat-gængere. Køkkenet er åbent kl. 17.30-21. Kulturnat-menu: Varm ret: Stroganoff med grov mos og syltede perleløg. Vegetar: Vegetarlasagne med marinerede spæde salater. 79 kr. (voksne), 39 kr. (børn til og med 8 år), børn op til 2 år spiser gratis.

Kl. 18-23
Lasertag-event
Udkæmp sjove kampe i det blå undervandsrum og den grønne jungle sammen med dit hold, når vi omdanner hele vores øverste etage til en krigszone. Kan dit hold lægge den perfekte strategi og vinde kampen? Et spil lasertag tager ca. 15 min.

Kl. 18-24
Sanselig lysinstallation
En lysinstallation foran KU.BE lyser efterårsnatten op i et væld af farver og lyd med oplevelser for store og små. No Parking Production har skabt lysinstallationer foran fem institutioner på Frederiksberg. Se en enkelt eller tag rundt til dem alle: Rådhuset, Hovedbiblioteket, KU.BE, Alhambra og Bakkehuset.

Kl. 18:30-19 & 20-20.30
Vægterrute #1: Fra KU.BE til Hovedbiblioteket
Mød os ved stoppestedet ved lysinstallationen foran KU.BE kl. 18.30 eller kl. 20 og gå med på en lydmættet rute, der fører dig fra KU.BE gennem metroen til Frederiksberg Hovedbibliotek for fuld musik. Hele aftenen kan du tage på oplevelsesrige vægterruter ud i natten fra KU.BE, Hovedbiblioteket, Rådhuset, Alhambra og Bakkehuset.

Type
Bevægelse
Spisning
Dato og Tidspunkt
12. oktober 2018Kl. 17:30