Forspir og lav stiklinger til KU.BEs fælles urbane køkkenhave - eller hjem til din egen have.

Lav en stikling nu, så vi kan få masser af bærbuske i KU.BEs fælles urbane køkkenhave, som skal bygges i oktober.

Vær med, når Vores Grønne Frederiksberg forspirer og lave bærbusk-stiklinger. Vi har brug for hjælpere, der vil plante og passe de små stiklinger, mens de sætter rødder og bliver til levestærke planter. Stiklingerne kan senere sættes ud i de nye bede, der kommer til at gøre det ud for KU.BEs nye fælles urbane køkkenhave.

Vi bygger sammen i uge 44.

Kom og vær med onsdag 11. september kl. 16.30-18.00 i Byhaven. Da vi afholder fællesspisning hver onsdag, er der ligeledes mulighed for at kombinere havearbejdet med et lækkert måltid mad til 79 kr. for voksne og 49 kr. for børn. Billetter til spisning bookes hos KU.BE inden kl. 14 samme dag: Glad Aftensmad - book plads ved langbordet.


KU.BEs urbane køkkenhave – bygge- og planteworkshops
Inden vinteren for alvor tager fat bygger vi bede, og sætter bærbuske, urter og løg som kan give vores nye have en fantastisk sæson i 2020. Vær med fra begyndelsen. Vi bygger, planter og hygger onsdag, torsdag og lørdag i uge 44. Tøj efter vejret.

Den nye urbane køkkenhave er en del af KU.BEs arbejde for Mere liv i byhaven. Med Mere liv i byhaven vil vi skabe gode forhold for planter, dyr og mennesker, så flere dyr kan lide at bo her og flere mennesker har lyst til at komme og lave ting sammen. Vi skal også have en spændende sansesti og bistader og lidt mere vild natur.


Alle de kommende haveaktiviteter
Forspiring og stikling 11. september kl. 16.30-18.00
Byggeworkshop i KU.BEs urbane køkkenhave onsdag og torsdag d. 30. og 31.10 kl 15-17 og planteworkshop lørdag den 2. november kl.13-15
Vinter i haven: Bål, suppe og naturens julepynt - tirsdag den 26. november kl. 15-17
Vinter i haven: Bål, pandekager og lysfest - 28. januar kl. 15-17
Vinter i haven: Bål, suppe og quiz i byhaven - 3. marts kl. 15-17
Sæsonstart og forspirring - 31. marts
April: Bierne flytter ind


VÆR MED
Du kan være med på lige den måde, der passer til dig.
Vær arrangør: Vil du være med til at sætte program og lægge planer for en byhave med masser af grønt, planter, insekter og dyr?
Vær aktiv køkkenhavegartner: Vil du være med til at passe haven og til næste sæson få dit eget lille stykke bed at dyrke i?
Vær havehjælper: Vil du give en hånd ved aktiviteter og arrangementer, eller vande lidt i ny og næ, og måske hjælpe lidt med fællesbedene?
Vær nyder: Du kan også til en hver tid komme forbi og sætte dig og nyde den skønne have og plukke lidt krydderurter til aftensmaden.


Kontakt
Sia Boesen, Vores Grønne Frederiksberg
Find Grønt hotspot-cyklen ved indgangen i KU.BE
Mail: Sibo06@frederiksberg.dk
Mobil: 28984146

Type
Spisning
Workshop
Dato og Tidspunkt
11. september 2019Kl. 16:30
Sted
Byhaven