Fra babyopera til helt unge komponister. KLANG indtager KU.BE med fuldt fokus på børn - både som publikum og musikere.

KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival er Danmarks største festival for samtidsmusik. 29. maj – 8. juni 2018 finder KLANG sted i København og på Frederiksberg for tiende gang – større og bredere end nogensinde før.

Søndag d. 3. juni er der KLANG i KU.BE – en minifestival i festivalen, med fokus på børnepublikummet – og grænsekrydsende, eksotisk, larmende og eftertænksom musik og installationskunst. Til de nysgerrige ører!

KLANG i KU.BE er KLANGs festival for børn og ny musik, hvor der hele dagen på alle tre etager i huset vil være tilbud til alle børn fra de helt små til de næsten voksne. Der er koncerter med bl.a. unge musikere fra Frederiksbergs Musikhøjskole, Det Danske Suzukiinstitut og Hvidovre Musikskole. Der er opera for babyer; det er norske Dieserud/Lindgrens Dragon Zoo. Og så er der workshops og minikoncerter i et samarbejde mellem KLANG og musikforlaget Edition S.

Festivalen i festivalen - KLANG i KU.BE - er for andet år en del af KLANGs mangeårige arbejde med at formidle samtidsmusikken til unge udøvere og det unge publikum.

KLANG i KU.BEs samlede program:
Babyopera kl. 10:00, 11:00 og 12:00
Duo Accordiomania kl. 11:00
Krumbuktus kl. 12:00
HvadHvisVerden kl. 13:00, 13.45, 16:00 og 16:45
Hvidovre Musikskole kl. 13:30 og kl. 17:00
Unge solister kl. 14:30
Musiksnak - ny musik til børn og unge kl. 15
Det Danske Suzuki Institut kl. 15:00
Frb. Musikhøjskole kl. 17:30
 

Babyopera: "Dragon Zoo"
Hvad er en drage? Hvordan ser den ud? Hvad spiser den? Hvordan bevæger en drage sig? Vær med til at udforske det, når den norske opera Dragon Zoo/Drage Zoo bliver opført for de allermindste operagængere. Forestillingen er for børn i alderen 0-3 år.
Billetlink:

Kl. 10:00: https://billetto.dk/e/klang-i-kube-babyopera-klang-festival-2018-billetter-275246
Kl. 11:00: https://billetto.dk/e/klang-i-kube-babyopera-klang-festival-2018-billetter-275245
Kl. 12:00: https://billetto.dk/e/klang-i-kube-babyopera-klang-festival-2018-billetter-275244

Duo Accordiomania
Det musikalske grundkursus – MGK i daglig tale – er der, hvor de dygtigste unge musikere bliver undervist. Fra Frederiksbergs Musikhøjskoles MGK kommer Duo Accordimania, der præsenterer en koncert med nyere klassiskere.


Krumbuktus
Nyskrevet musik af små komponister fra Hvidovre
. Hvidovre Musikskoles komponistelever har samarbejdet med Ensemble Krumbuktus. Ud over værker af komponisteleverne kommer der også et værk af deres mentor på dette projekt, komponisten Christian Winther Christensen.

HvadHvisVerden
Koncertinstallation for hele familien. Det københavnerbaserede FIGURA Ensemble har i 25 år lavet eksperimenterende musikdramatik for børn og voksne.
HVADHVISVERDEN er en nyskrevet, rumlig, koncertinstallation skabt af FIGURAs scenograf og arkitekt Filippa Berglund og kan for første gang  opleves på KLANG i KU.BE. Installationen fremstår som en sansemættet collage, hvor musik og lyd og rumlige element smelter sammen til nye forunderlige verdener. Musikken er skrevet af Mette Nielsen, Rasmus Zwicki og Tróndur Bogason.

Konceptkoncert med Hvidovre Musikskole
Konceptkoncerter ser man efterhånden ved hver festival for ny musik. Denne er speciel, fordi komponisterne kommer fra Hvidovre Musikskoles komponistklasse, og altså er meget yngre end den gængse festivalkomponist. Til lejligheden her har de lavet rumlige og stedsspecifikke værker, som fremføres under ledelse af kompositionslæreren Kuno Kjærbye.


Unge solister (& workshop)
Musikskoleelever spiller nyt i samarbejde med Edition·S. Når børn og unge lærer at spille et instrument, er det en gave at kunne opdage nye mu sikalske verdener. Det har musikforlaget Edition·S givet nye muligheder for med deres musikskoleserie Educate·S, som er nyskrevne stykker af nulevende komponister skrevet til musikskoleelever.I samarbejde med Edition·S samt initiativtager til nodeserien, komponist og underviser Østen Mikal Ore, præsenterer KLANG en workshop og en koncert for musikskoleelever og deres undervisere med udgangspunkt i den nye musik og stykkerne i Educate·S-serien. Violin-, klaver-, guitar- og slagtøjselever på landets musikskoler inviteres til at deltage med et eller flere indstuderede stykker fra Educate·S-serien, som eleverne arbejder med på workshoppen og som efterfølgende præsenteres ved en offentlig koncert. Workshoppen kræver tilmelding, koncerten er åben for alle.

Frb. Musikhøjskole

Accordion og celloelever uropfører ny musik. Eleverne opfører helt nyskrevne værker, bl.a. en uropførelse af musik, som er skrevet af deres lærer Thomas Asli, 2 uropførelser af komponisten Mette Nielsen og en af Martin Stauning.

Type
Festival
Koncert
Dato og Tidspunkt
3. juni 2018Kl. 10:00
Pris
Fri entré. Dog skal man have billet til baby-opera.