Legenden om legenden: Jungersen om Larsen

”Hvornår kommer din historie om Larsen?” - ”Jungersen, skulle du ikke snart?” - ”Hvorfor har du ikke noget om Kim Larsen i dit talkshow katalog?”, disse spørgsmål eller lignende har Steffen Jungersen fået stillet gang på gang efter Kim Larsens død i 2018. Jungersen har dog insisteret på, at der skulle gå en passende tid, før han følte det rigtigt at lave et Kim Larsen show. 

Men nu er det her endelig: Historien om en legende … Fortalt af en anden legende. I efteråret 2019 og foråret 2020 tager Steffen Jungersen sine udvalgte nedslag i historien om legenden Kim Larsen ud på landevejen. Levende og humoristisk fortalt af ... Nå ja ... Legenden Steffen Jungersen. Historien om Kim Larsens karriere fylder fem årtier, der bød på op- og nedture, enkelte fiaskoer og masser af succes. En karriere, Jungersen har fulgt på tæt hold som journalist og anmelder i godt 25 år. Og som regulær Larsen-fan i næsten 50 år!

Fulgt gennem masser af koncerter, adskillige anmeldelser og enkelte interviews med den gode Kim fra Nordvest. Talkshowet om Kim suppleres af et udvalg fra Kim Larsens gigantiske sangbog, som Steffen Jungersen selv og guitaristen Jesper Søeborg (tidl. Alla Tin Gas, P.O.T.E. m.fl.) fremfører.

Type
Foredrag
Koncert
Dato og Tidspunkt
23. oktober 2019Kl. 18:30 til 19:45
Sted
KU.BE
Pris
95 kr.