25 års jubilæumskoncert - FIGURA Ensemble med Helene Gjerris i front og håbet om en ny fremtid i ryggen.

I år er det 25 år siden, at FIGURA Ensemble blev dannet - det skal fejres! Den 22. november kl. 20 gæster FIGURA Ensemble for første gang KU.BE med KABARET.

♥♥♥♥♥ “Helene Gjerris og hendes Figuravenner kan noget særligt sammen. Præsenteret af sangeren selv og tilsat afslappede bemærkninger fra musikerne er ’Kabaret’ en intens teater-musik-oplevelse på bare halvanden times tid af en slags, vi bør have flere af i hverdagen. Bare for at få slået et lille åndehul i trummerummen en gang imellem. Inden den går videre.” – Thomas Michelsen, Politiken

FIGURA Ensemble fejrer i år deres 25 års jubilæum og byder nu på et gensyn med KABARET, der lader nutidens politiske og menneskelige moralbegreber møde den holdningsstærke tyske kabaretscene fra 1920’ernes og 30’ernes Berlin.

Oplev Bertolt Brechts mest hardcore manifeste kommunistiske digte møde Friedrich Hollaenders subtile leg med kvindefrigørelse og seksualmoral, som igen bliver spejlet i helt nye sange til skarpe tekster af FIGURAs egen forfatter, Ursula Andkjær Olsen.

Hvad drømmer vi om nu? Har vi en holdning til det, der sker omkring os?
Kom med på FIGURAs kabaret-karrusel og lad dig hvirvle rundt i poesi, farver og holdninger i skæve og skønne musikalske arrangementer.

 

MEDVIRKENDE: Helene Gjerris, sang · Anna Klett, klarinet · Frode Andersen, Akkodeon · Elaine Ruby, klarinet · Jesper Egelund, kontrabas, banjo · Frans Hansen, slagtøj, sav.

TEKST: Bertol Brecht, Ursula Andkjær Olsen m.fl

MUSIK: Per Nørgaard, Rasmus Zwicki, Anders Brødsgaard, Peter Fuglsang, Jesper Egelund, Hanns Eisler, Kurt Weill, Friedrich Hollaender.
ISCENESÆTTELSE: Rolf Heim
LYDDESIGN: John Formsgaard
SCENOGRAFI: Filippa Berglund
KOSTUMIER: Hanne Mørup

Type
Koncert
Dato og Tidspunkt
22. november 2018Kl. 20:00
Pris
Normal: 129,60 kr. Studerende: 86,40 kr