Brug en uge af din sommerferie i og omkring svømmehallen sammen med en masse andre svømmeglade børn

Konceptet går ud på at børn i alderen 7 år og op kan bruge en uge af deres sommerferie i og omkring svømmehallen sammen med en masse andre svømmeglade børn, fx vil børnene, ud over en sjov svømmeundervisning, blive udfordret i livredning, udspring, skattejagt, samarbejdsøvelser, boldspil og meget mere.

Denne AquaCamp henvender sig til børn fra 7 år og opefter. Der er programlagt alle mulige spændende aktiviteter både i vandet og uden for bassinet mandag til fredag fra kl. 9.00-15.00. På vores AquaCamp er børnene i vandet to gange om dagen i 30-60 min.
Tiden i svømmehallen bliver brugt på målrettet svømmeundervisning, men der inddrages også andre alsidige vandaktiviteter som for eksempel livredning eller udspring.

Når tiden ikke bruges i svømmehallen, benytter vi udearealerne til at lave skattejagt, boldspil, gamle lege og meget mere. Vi lover det ikke bliver kedeligt!

Der vil være mulighed for gratis at tilvælge pasningsordning fra kl. 8.00-9.00 og kl 15.00-16.00. Prisen for en AquaCamp er 1350kr hvilket ud over aktiviteterne dækker en T-shirt og en Goodiebag fra vores samarbejdspartner, Dansk Svømmeunion. Desuden vil der være frugt og saft som mellemmåltid om eftermiddagen. Deltagerne skal selv medbringe madpakke.

Vi forbeholder os retten til at aflyse Campen ved for få tilmeldinger. I tilfælde af aflysning vil dette ske senest fredag d. 1. juni 2018 og pengene vil blive tilbageført på betalingskortet, der blev anvendt til betaling. På en camp inddeler vi grupper af ca. 12 børn efter svømmeniveau og alder. Hver gruppe har én træner og én hjælpetræner, der følger dem hele ugen.

Vi ønsker at afvikler hver camp på den mest hensigtsmæssige måde, sådan at svømmeundervisningen og de øvrige aktiviteter bedst muligt kan tilpasses det enkelte barn. Tilmelding til AquaCamps forudsætter ikke medlemsskab af Hovedstadens Svømmeklub - du skal blot oprette en profil i barnets navn. Vi udsender et velkomstbrev med yderligere praktiske informationer til alle deltagere ca. en uge før hver camp.

AquaCamp er et landsdækkende koncept som udbydes af Dansk Svømmeunion igennem mere end 50 forskellige svømmeklubber over hele landet, heriblandt Hovedstadens Svømmeklub.

Type
Med tilmelding
Målgruppe
7 år+
Dato og Tidspunkt
2. juli 2018 - 6. juli 2018Kl. 09:00 til 15:00
Sted
Damsøbadet
Pris
1350