Skal din virksomhed have mere vind i sejlene? Kom med til netværksevent for selvstændige.

Sidste år trak ”Festival for selvstændige” fulde huse her i KU.BE. Og nu er den tilbage.

Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj, står for den officielle åbning af den populære festival. Og igen er det serieiværksætter Toke Kruse, advokathuset Advodan, Regnskabsskolen og A-kassen DANA, der faciliterer begivenheden og giver nyttige råd og vejledning til de selvstændige erhvervsdrivende.

Fri entré, men i tilfælde af udeblivelse opkræves et no-show fee på 300 kr.


Program:
13:00: Dørene åbner
13:15: Velkomst ved Frederiksbergs borgmester Jørgen Glenthøj
13:30: Har du styr på dem der skylder dig penge?
Hvordan styrer du dine debitorer, og hvordan ser du, om de er gode betalere. Det og meget mere vil Anette Sand fra Regnskabsskolen fortælle om. Der er garanti for, at du kommer hjem med brugbar viden til gavn for din virksomhed.
14:45: Har du nok penge?
Mange selvstændige kæmper med at forbedre likviditeten, men hvordan gør man bedst det? Hvad kan du gøre, og hvad må du gøre? Advokat Susanne L. Quedens fra ADVODAN giver dig en række nyttige tips inden for emnet.
16:00: Hvad kan du bruge a-kassen til?
A-kasse-verdenen har været under kraftig forandring de senere år. Men ud over som arbejdsløshedsforsikring hvad kan du så bruge din a-kasse til i dag? Det vil forsikringskonsulent Charlotte fra DANA fortælle meget mere om.
17:15: BILLY - En succeshistorie alle kan lære noget af
Billy i dag er et af de mest anvendte regnskabsprogrammer blandt selvstændige erhvervsdrivende. Programmet er udviklet af Toke Kruse - serieiværksætter og ejer af Billy - der vil fortælle sin historie om, hvordan han fik succes, om de fejl han har begået, og hvad han har lært af dem.

 

Type
Foredrag
Konference
Dato og Tidspunkt
31. januar 2019Kl. 13:00
Sted
Puls og Performance
Pris
Fri entré, men no-show fee ved udeblivelse