Poptrioen Ebb & Flow giver koncert i KU.BE og har inviteret et stort kor med på scenen

Ebb & Flow – soulet poptrio med base i Los Angeles – tager i foråret og sommeren 2017 på endnu en international turné. Bandet har et spritnyt album på vej og en imponerende liste af koncerter planlagt i 4 europæiske lande. De tre musikere insisterer på fortsat at skubbe sig selv længere ud på kanten. Deres “Edge Of The World Tour” indeholder en blanding af de intimkoncerter, som gruppen er særligt kendt for, og større, offentlige shows, hvor folkekor er inviteret med på scenen.

Ebb & Flow’s medlemmer, Gabby Gordon, Ronen Gordon, og Morten Kjær, er stolte af deres musikalske projekt. De er kendte for deres iørefaldende sange, hypnotiserende vokaler, en groovy "rygrad" af trommer, percussion og synthesizers, personlige historier og godt humør på scenen  - og vigtigst af alt en autentisk kontakt med deres publikum. Lytterne inddrages aktivt i koncerten gennem fællessang og indspilning af lyde, som inkorporeres live ved hjælp af en laptop.

Måske er det denne særlige forbindelse, som har inspireret private værter over hele verden til at invitere (og geninvitere) trioen og dermed bidraget til, at bandets popularitet vokser støt på tre kontinenter.

Udover det nye “Edge Of The World”-album har Ebb & Flow også en nodebog på trapperne. Materialet vil bl.a. blive anvendt ifm. store korworkshops, hvor sangere i udvalgte byer inviteres til at øve og optræde sammen med bandet ved større, offentlige arrangementer som en del af turnéen i foråret/sommeren 2017.

 
Type
Koncert
Målgruppe
Voksne
Dato og Tidspunkt
17. juni 2017Kl. 19:30
Sted
Performancesalen
Pris
125 kr. (75 kr. for studerende)