En hel dag med beatbox, breakdance, hiphopdans, popping og parkour for børn i KU.BE.

1. september er der dansebattle, danseshows og gratis danse-workshops for børn og unge hele dagen i KU.BE. Kom og bliv undervist i beatbox, breakdance, popping, hiphopdans og parkour. Der er fri entré.

Hvad er EOTO?
EOTO - Each One Teach One - er en del af Detour Urban Dance Festival og er for både børn, unge og voksne. På dagen opsættes der stationer i hele KU.BE, hvor der undervises i henholdsvis Beatbox, Breakdance, Popping, HipHop-Dans og Parkour. Formålet med EOTO er at tage tingene tilbage til rødderne og til formålet med kulturen – at give tilbage til de mennesker, det samfund og miljø, der har været grobund for selve kulturen. Each One Teach One-arbejdet handler om at videregive, dele og udbrede kulturen, så flere har mulighed for at deltage, lege med og være en del af et større positivt fællesskab.
 

Showcase med Malthe & Ibrahim & Børne dansebattle
Bliv revet med, når Malthe og Ibrahim indtager scenen med deres humoristiske dansefortælling. Alle børn kan være med i EOTO dansebattle. Dagens dommer er Malthe, Emina og Egil og dagens host er the human beatboxer Jais. Uanset hvilken aldersgruppe man tilhører, er man sikret underholdning i denne komiske, visuelt dragende og energikompakte forestilling.
 

Program for dagen:

  • 12:00 – 12:30   Hip Hop workshop med  Emina ( 4 – 10 år )  Sted : Løbebane
  • 12:30  - 13:00  Popping Workshop med Ibrahim(4 – 10 år )  Sted : Løbebane 
  • 12.30 –   13:30  Parkour Workshop med StreetX   (alle )  Sted : Udendørs  
  • 13:00  - 13:30  Break Dance workshop med Egil  (4 – 10 år )  Sted : Performancesalen
  • 13:30 – 14:15  Teen Hip Hop Workshop med Emina (11- 14 år ) Sted : Performancesalen
  • 14:30 – 15:00  Beat Box Workshop  med Jais ( Alle )  Sted : Performancesalen
  • 15:00 – 16:00  Børne Danse Battle / Show med Malthe & Ibrahim  Sted :  Performancesalen
  • 13:30 – 14.30  “Find Holger “ - Pop up danseshows i hele huset. 

EOTO er støttet af Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Fonden.

Type
Festival
Workshop
Dato og Tidspunkt
1. september 2018Kl. 12:00
Pris
Fri entré