Forfatter Jakob Wendt Jensen fortæller den dramatiske historie om Nina og Frederik, som foregår både i musikken og i filmens verden.

Sangduoen Nina & Frederik blev på rekordtid verdensberømte i sommeren 1957 ved at synge calypsosange og hærgede verdens hitlister i fem år derefter. Det store drama handler om en god og naiv kvinde og en mand med diverse karakterbrister, en falsk Howard Hughes-biografi, børn uden for ægteskabet og et mystisk dobbeltmord på Filippinerne. Jakob Wendt Jensen har skrevet biografien "Nina van Pallandt - Hellere tro på det gode en gang for meget".

Alle er velkomne.

Arrangementet starter kl. 14.30. Dørene åbner kl. 14.00.

Om Den Gule Kulturcafé
Den Gule Kulturcafé er et kulturelt mødested for seniorer i KU.BE. Den 3. onsdag i måneden fra kl. 14.00-16.00 inviterer caféen til et kulturelt arrangement. Det kan fx være et foredrag, en musikalsk optræden, fællessang, erindringscafé eller lignende. Arrangementerne er først og fremmest for seniorer, men alle er velkomne. Entréen er fri.

Det er ikke en forudsætning, at du er medlem af foreningen for at kunne deltage i de kulturelle arrangementer. Men hvis du vil støtte foreningens arbejde, kan du blive medlem for et årligt kontingent på 50 kr., som indbetales på reg. nr. 5337 og kontonr. 0241164. Husk at angive dit fulde navn i tekstfeltet. Og skriv gerne adresse, telefon og mailadresse i meddelelsesfeltet - eller send en mail til kassereren med oplysningerne på mail: mbcarehb@gmail.com.

Type
Foredrag
Målgruppe
Ældre
Dato og Tidspunkt
18. oktober 2017Kl. 14:00 til 16:00
Pris
Fri entre