Café Mix kickstarter sæsonen med kunstner John Buckley McQuaids originale show Valentine's Day.

Med Valentine's Days har McQuiad skabt et yderst originalt show; en fusion af det visuelle, musikalske og storytellingens kunst, hvor han synger live, mens videoer kører på storskærm.

Igennem 29 sange, ét for hver dag i et skudår i februar, fortæller McQuiad historien om kærlighed og tab i Paris, Madrid, Berlin og Århus. Sangene veksler mellem det talte og det sungne ord og efterfølges af bevægende videoer skudt "on location" kombineret med McQuaids illustrationer, fotografier og malerier.

Om John Buckley McQuaid

John Buckley McQuaid er født i Dublin, men har sin base i Århus. Han har haft en lang og spændende karriere som entertainer, lyriker, komponist og eventyrforfatter og hidtil udgivet fem albums med egne sange. Han har turneret over hele Europa og blandt andet optrådt på Roskilde Festivals Orange Scene, Kulturbrauerei i Berlin og Bewley's Café Theatre i Dublin.

McQuaid er også en dygtig billedkunstner, illustrator, fotograf og videomager. Han har haft soloudstillinger i Danmark, Tyskland og har deltaget i en gruppeudstilling i Salzburg, Østrig. Storytelling er kernen i McQuaids kunstnerisk univers, og han har yderligere skrevet en samling eventyr.

 

Type
Show
Målgruppe
Voksne
Dato og Tidspunkt
25. marts 2017Kl. 14:00 til 17:00
Sted
Performancesalen
Pris
Fri entré