Har du lyst til at lave din egen superheltefilm om et helt superhold? Nu er chancen her!

Kom og lav din egen stop-motion film med fokus på at være helte i fællesskab. Med simple materialer som tegninger, modellervoks og fjer bygger vi figurer og kulisser, som vi vækker til live med animationsteknikken stop-motion.

En workshop for hele familien
Kom med, når vi skal lave film om et superhold som i fællesskab skal bekæmpe onde skurke og verdensomspændende farer. Vi tager inspiration fra computerspillets verden, når vi sammen skaber det allerbedste hold af superhelte. På denne workshop for hele familien får du en introduktion til, hvordan du kan lave dine egne simple stop-motion film på iPad. Du udtænker din helt egen super-fortælling, og på workshoppen hjælper vi dig med at sende superholdet ud på mission og måske endda bruge sine styrker og svagheder. Du lærer også en masse tips og tricks til, hvordan du nemt kan lave dine egne animationsfilm derhjemme - for med animation er mulighederne for magi nemlig uendelige!

Workshoppen er støttet af Frederiksberg Fonden, Frederiksberg Kommune, Vanløse Lokaludvalg, Amager Øst og Amager Vest Lokaludvalg.

Praktisk info
Børn under 7 år bør kun deltage ifølge med en voksen. Husk at købe billet til både dig selv og dit barn.
Type
Workshop
Målgruppe
7+
Dato og Tidspunkt
28. september 2019Kl. 10:30
28. september 2019Kl. 12:45
29. september 2019Kl. 10:30
29. september 2019Kl. 12:45