Lær hvordan du håndterer konflikter og uenigheder mellem søskende

Det er ikke verdens nemmeste opgave som forælder at varetage både den lille ny og de(n) store søskendes behov. Det er heller ikke verdens nemmeste opgave at blive storesøster eller -bror og pludselig skulle dele mors og fars opmærksomhed og kærlighed. Slet ikke når det først går op for den store, at den lille er kommet for at blive.

Søskendekonflikter, uenigheder og skænderier er dog ikke kun dårlige. Vores børn lærer en masse af det - særligt hvis vi er gode til at vise dem vejen.

Til dette barselsforedrag om søskende får du blandt andet input til:

  • Hvordan du lærer den store at vise hensyn, uden at han/hun føler sig tilsidesat og bliver (alt) for jaloux.
  • Hvordan du støtter dine børn i at lære at lege sammen og blive gode kammerater.
  • Hvordan du og din partner viser vejen, når børnene bliver uvenner og vreden raser.
  • Hvordan du rummer de ofte modsatrettede følelser, der kan opstå, når dem man elsker højest af og til er hårde ved hinanden.
  • Hvordan du kan varetage og rumme både den lilles og de(n) større søskendes behov - også når de ind imellem kolliderer.

Oplægsholder Rikke Winckler er uddannet pædagog, terapeut og coach. Hun kombinerer sin store viden om børn med sin interesse for at gøre dagligdagen nemmere og sjovere med de mindste i huset.

Praktisk info
Foredraget er målrettet forældre på barsel - og undervejs er der naturligvis plads til amning, trøst, bleskift osv. Gravide samt bedsteforældre og andre interesserede er naturligvis også velkomne.

Foredraget er arrangeret af Familieskolen. Læs mere på familieskolen.dk

Type
Foredrag
Målgruppe
Voksne
Dato og Tidspunkt
6. februar 2018Kl. 11:00 til 13:00
Sted
PULS
Pris
100 kr.